Laura Illeborg presse


             
                 
 

 

Anmeldelser m.v. af tidligere albums

 

Anmeldelse af God Vagt i Information:
Størst mulige enkelthed

"Heller ikke Laura Illeborg er længere helt ny i sanger-sangskriverfaget - God Vagt er således hendes fjerde soloplade, hvortil kommer en engelsksproget udgivelse med Velvet samt en vidunderlig vellykket duoudgivelse med Jens Lysdal i form af Hjertekamre, nok den fineste viseudgivelse i 2004.

Illeborg har til dato skabt sit materiale i samklang med en samarbejdspartner, og på den led skiller God Vagt sig ud, idet Illeborg i denne ombæring selv både har skrevet alle sangene - tekst som musik - og produceret pladen. Resultatet er blevet, at hun har sat noget af den sarthed, der prægede hendes tidligere udspil, over styr til fordel for et mere robust, no nonsens agtigt udtryk, som ligger et sted mellem Dylan d. Ældre (mundharpen mand!) og tidens grasserende No Depression/alt. country-stil med enkelte overraskende indfald såsom en klarinet her og trædeorgel der. Men generelt tilstræbes den størst mulige enkelthed, hvad angår såvel kompositioner og arrengementer som instrumentering og performances.

Det giver en vis gennemsigtighed, idet det upyntede materiale i den grad ikke får lov til at skjule sig bag instrumentale ciseleringer eller et overkill af studietricks.

Når det lykkes Illeborg og hendes velspillende kumpaner at få tingene til at gå op og det gør det heldigvis det meste af tiden - som på det indtrængende, skamløst Cornelis Vreeswijk-inspirerede "Det gør du", det rammende titelnummer, den skægge "Natriumklorid" eller den ramsaltede "Afmontering" er det ren balsam for sjælen. Når det ind i mellem ikke fungerer, som f.eks. "Når det bliver fedt" (hvor Illeborg i øvrigt lyder som Nanna Lüders på en dårlig dag) - skyldes det, at materialet er for melodisk usubstantielt. Til gengæld synger Illeborg som død og kridte hele vejen igennem, mere løssluppent og frigjort end tidligere, ja det lyder grangiveligt, som om hun har fundet sig helt godt tilrette i sig selv. Et par kiksere skal ikke få lov til at fjerne opmærksomheden fra dette overvejende vellykkede album, hvor Illeborg føjer endnu et par tommer til sin kunstneriske vækst."

Klaus Lyngaard
i Dagbladet Information 12-13 januar 2008

 

Hør Laura i P2 Laura var gæst i p2 plus mandag d. 25/7/2007
Hør hele udsendelsen her.

 

ANMELDELSER AF GOD VAGT

POLITIKEN:

Kuløren er sort, illusionerne bristede og kærligheden svindende som dagslyset på Laura Illeborgs første album i fem år, "God vagt":

»Du siger ikke så meget nu for tiden/
Der er vel heller ikke
så frygteligt meget at sige/ Bare at få lortet til at lime/
Få dagene til at blive/ Hæderlige«, som Laura Illeborg synger i "Fra himlen sendt".

I en enkel, blåtonet og countryinspireret pop afmonterer hun sin partner fra »mit blødende blytunge hjerte«. I sangen med den altsigende titel ‚Hårdkogte hengemte halvgamle krøllede hjerte‚ konstaterer hun: »Og det eneste dødsens sikre er/ De hastigt svindende år/ Ikke fordi jeg blev klogere af dem/ eller gladere indeni«.

Hudløs sang
Det er tung kost. Men også et modigt, konsekvent og velformuleret opgør med parforholdet fra en sangerinde med et emotionelt røntgenblik og et band, der kan få de af og til isnende sange til at live op og få varmen.

Den kan alle få af at høre Laura Illeborgs hudløse sang til den, der alligevel og trods alt kan sige »simsalabim når alt er låst«. Der kan godt være fodkoldt i Illeborgs univers, men klædeskabet byder også på varme sokker. "God vagt"‚ er et på en gang vedkommende og indadvendt album, der ikke foregøgler nogen, at de er inviteret til fest.
– Erik Jensen

 

FEMINA:

Der er noget dejligt upoleret over Laura Illeborgs sange, som er svært at stå for. I over 10 år har hun leveret hverdagspoesi til de danske cd-spillere, og hendes nye udgivelse, God vagt, har alle de kvaliteter, der kendetegner en rigtig Illeborg: Uprætentiøs stemme og enkle, ærlige melodier og tekster, der hæver dagligdagens små og store oplevelser op over det banale. En vellydende cd fra en selvstændig kunstner.
– Louise Puck Hansen

 

 

PRESSEMEDDELSE GOD VAGT:

Kunsten at stå på egne ben og se (voksen)livet i øjnene, observerende, spørgende og i blandt tørt konstaterende er essensen af albummet God Vagt, hvor Laura Illeborg viser, at hun mestrer den meningsfulde popsang som få andre i kongeriget.

Med udgangspunkt i sin generations igangværende favntag med et liv som forældre og karrieremennesker tager Laura temperaturen på sin samtid: "Tiden går og tingene sker, nu er vi ikke unge mere. Nogen bliver tilbage når nogen dør, intet bliver mere som før", konstaterer hun om sig selv og sin omgangskreds i sangen "Fra himlen sendt".
I titelsangen, den smukke vals "God vagt", inviterer hun sygeplejersken, Laura, ind i sit kunstneriske univers: "Står i kælderen på Riget i regn og venter på tørvejr igen. Så jeg endelig kan komme hjem, hviskende til dem på deres vej ind, god vagt god vind".

Sårbarhed og skrøbelighed er dyder i det Illeborgske univers og på God Vagt ligeså rørende som på debutalbummet fra fra 1996 "Lyv mig natten lys". Men hvor udgangspunktet dengang var en pige midt i tyverne og hendes single-univers, er omdrejningspunktet på God Vagt familielivets "krig og kærlighed" - set fra tredje sal på Peblinge Dosseringen med god udsigt over tagene af det København, der altid har været omdrejningspunktet i Laura Illeborgs tekst-univers.. For første gang på et album akkompagnerer Laura sig selv på klaver, og det spinkle og karakteristiske klaverspil giver Lauras inderlighed fornyet styrke. Der er også en fornemmelse af "tilbage til rødderne" på God Vagt.

Laura har hentet assistance fra sit første ungdomsband Soul‚d Out i form af guitarist, Las Nissen, og lillebror, Jakob Illeborg, på mundharmonika. Bunden leveres solidt og vedkommende af bassisten, Nikolaj Land og trommeslageren, Anders Pedersen.

I tidernes morgen skrev Laura den smukke næsten salmeagtige "Aftensang", og havde hun ikke allerede brugt den titel, kunne albummet have heddet "Aftensange", eller måske endnu bedre "nattesange". Lauras mest kreative timer har altid været om natten ˆ der som bekendt, foruden de elskende, tilhører en selv. Ved midnatstid sætter Laura sig til klaveret med et glas rødvin i hånden. Dagens dont er overstået, børnene - og i blandt husbonden -lagt i seng. Der er tid til at fundere over dagen, der gik, tiden der gik, og den der skal komme. Laura tør stille skarpt på livets små detaljer på en eksistensagtig måde: "Der står to giraffer på et bord, og de har stået der længe. To små og så en stor, det er nok de andres mor".
Sådan lyder starten på sangen. Det er ukrukket og enkelt men som altid hos Laura afsæt til at spørge ind til en dybere mening: Er vi glade for det liv, vi lever og for hinanden?

Der er vemod og nordisk tungsind over sange som, "Jeg afmonterer dig", "God Vagt" og  "Skygger og spøgelser", men albummet er lykkeligt renset for patetisk klynk.
Laura Illeborg holder sig både for god til poppens ligegyldighed og tidens tendens til kunstnerisk selvynk. På God Vagt/Laura Illeborg introduceres en mørkere og mere selvstændig kunstner, der giver fanden i konformitet og ligegyldighed. Albummet er hendes debut som producer og er mindre fint i kanten end forgængerne.

På trods af flere tidløse plader af høj kaliber og talrige gode anmeldelser, har Laura endnu ikke fået det brede gennembrud, hun fortjener. Men der er ingen bitterhed at spore. Medgang og modgang tages til efterretning, og indgår i et ærligt og nærværende sang-univers. Som den erfarne og kompetente komponist og sangerinde hun er, leder Laura Illeborg lytteren igennem nattens sange og stemninger, hvor bekymring og sorg afløses af glæde og løssluppenhed.

God fornøjelse med God Vagt.

 


Klik for at downloade højtopløslige billeder.