Laura Illeborg tekster

Forside |Biografi |Diskografi | Presse | Mail | Tekster

Illeborg & Nussbaum



Indhold:
1 · Til 7ende & sidst

2 · Frederiksberg Allé

3 · okay at tude
4 · jeg er klar
5 · Nogen kommer – nogen går
6 · Elsk mig som før (Aften på Odden)
7 · Schwamm darüber
8 · Greve nord
9 · Mistet (Muggers mor er død)
10 ·Flig af en flage
11 ·Kuløren er blå
12 ·Metro Baby
13 ·Var det måden din venstre hånd strejfede min skulder

 

Tekster og credits fra albummet
Illeborg & Nussbaum

 

1 · Til 7ende & sidst
Musik: Channe Nussbaum
Tekst: Laura Illeborg

Plejer er død
morgenen er rød
Og alt kan ske
Sælsomt sidenhen kommer nu igen
Og alt kan ske

Intet er forbi
ingen lukket
Og alt kan ske
Ingen i sin skal tilbagetrukket
Og alt kan ske

Du er her vist
til syvende og sidst

Plejer er død
morgenen er rød
Og alt kan ske
Intet er forbi
ingen lukket
Og alt kan ske


Grundbånd indspillet i Focus Recording Studio,
resten hos Flemming Rasmussen i Winding Road Studio.


Arrangement: Thomas Davidsen.
Sang: Laura Illeborg · Sang, akustisk guitar og fløjt: Channe
Nussbaum
· Guitar: Henrik Liebgott · Kontrabas:
Steffan Søgaard Sørensen · Trommer: Gert Smedegaard
Klaver og ventilbasun: Peter Rosendal · Trækbasun:
Jakob Munck · Trompet: Ole Reimer · Klarinet: Bjarke Kolerus


2 · Frederiksberg AllÈ
Musik: Channe Nussbaum/Thomas Davidsen
Tekst: Laura Illeborg

Jeg spadserer den selvsamme vej
som vi gik da jeg fulgtes med dig
Vi gik i sol
ad Frederiksberg Allé

Mit hjerte er ved at sprænges
efter blot at se dig igen
Mit hjerte bliver ved at længes
efter blot at se dig igen

Hvor blev du af
Hvor gik du hen
Hvor forsvandt du
min kærlighedsven
Vi gik i sol
ad Frederiksberg Allé

Mit hjerte er ved at sprænges
efter blot at se dig igen
Mit hjerte bliver ved at længes
efter blot at se dig igen

Jeg fløj og jeg hørte dig kalde
jeg fløj min ensomme vej
Jeg fløj og jeg lod mig falde
jeg faldt og jeg faldt for dig


Indspillet hos Poul Møller. Dubbet hos Flemming Rasmussen i Winding Road Studio.
Sang: Channe Nussbaum og Laura Illeborg Guitar: Morten Alfred Høirup · Harmonika: Sonnich Lydom · Violin: Ruthie Dornfeld · Bas og jødeharpe: Tapani Vargas

 


3 · okay at tude
Musik: Channe Nussbaum
Tekst: Laura Illeborg

Det er da okay at tude
Når det er så mørkt derude
Og man er stocked i sin solitude

Evindelige solitude
Inde bag min rude
Udenfor vil mørket
Ingen ende tage

Det er da okay at tude
Når det er så koldt derude
Og jeg er fucked i min solitude
Evindelige solitude
Inde bag min rude
Udenfor vil kulden
Ingen ende tage

Jeg vil dulmes og lutres ...

Det er da okay at tude
Når det er så vådt derude
Og jeg er stocked i min solitude

Evindelige solitude
Inde bag min rude
Udenfor vil regnen
Ingen ende tage

Klaver indspillet i Focus Recording Studio ved Hans Nielsen, resten ndspillet hos Flemming Rasmussen i Winding Road Studio. Arrangement: Thomas Davidsen og Gæst Vincent. Produktion og keyboards: Gæst Vincent

Sang: Channe Nussbaum og Laura Illeborg · Klaver: Peter Rosendal



4 · jeg er klar
Musik: Channe Nussbaum
Tekst: Laura Illeborg

Åh, jeg vil så gerne hentes og tages med
og eskorteres rundt fra sted til sted
Blive serveret på et sølvfad
leve af champagne og kærlighed

Jeg er klar

Uh, jeg vil give næsten hvad det skal være
for at blive løftet ud af min vante sfære
Lægge fra og blive ved
leve af champagne og kærlighed

Jeg er klar

Uh, svømme ud på det dybe vand
se solen danse op over Gammel Strand
Hænge ud og blive ved
drukne i champagne og kærlighed

Jeg er klar

Grundbånd indspillet i Focus Recording Studio, resten indspillet hos Flemming Rasmussen i Winding
Road Studio.

Sang: Laura Illeborg og Channe Nussbaum · guitar: Henrik Liebgott og Andreas Ugorskij · kontrabas: Steffan Søgaard Sørensen · trommer: Gert Smedegaard · klaver: Peter Rosendal.




5 · Nogen kommer – nogen går
Musik: Channe Nussbaum/Thomas Davidsen
Tekst: Laura Illeborg

Det er også i orden
du skylder ingenting
Det er nærmest omvendt
det er mig der skylder dig
Sådan er det
Nogen kommer nogen går
Sådan er det

Det er klart at du skal videre
for du har stået stille
Jeg troede vel egentlig aldrig
at du ville komme af sted

Det er fandme typisk
at det først er nu jeg ser
hvad du betyder
nu du ikke er her mere
Sådan er det
Nogen kommer nogen går
Sådan er det

Indspillet hos Flemming Rasmussen på Vibevej og i Winding Road Studio.
Sang: Channe Nussbaum og Laura Illeborg · Klaver: Peter Rosendal · Violin: Mette Smidl.





6 · Elsk mig som før Aften på Odden
Musik: Channe Nussbaum
Tekst: Laura Illeborg

En halv måne kigger ind
ude fra en frostklar nat
Med lyden af røn og birk i vind
sidder jeg her med min sjat

Dagen den gik og aftenen med
og nu er det altså nat igen
Jeg sidder her hvor jeg førhen sad
og tænker på hvor de gik hen

Dagene, vindene, vennerne, du
Elskede, elsk mig som før
Jeg er trods alt ikke fyrre endnu
kom til mig nu hvis du tør
Elskede, elsk mig som før
Elskede, elsk mig som før

Sidder med halve måner i vind
og trækroners lyde i nat
De hvisker om hvor det hele svandt hen
og om du kan findes igen

Dagen den gik og aftenen med
og nu er det altså nat igen
Jeg sidder her hvor jeg førhen sad
og tænker på hvor de gik hen

Dagene, vindene, vennerne, du
Elskede, elsk mig som før
Jeg er trods alt ikke fyrre endnu
kom til mig nu hvis du tør
Elskede, elsk mig som før
Elskede, elsk mig som før

Grundbånd indspillet i Focus Recording Studio, resten hos Flemming Rasmussen på Vibevej og i Winding Road Studio.
Sang: Laura Illeborg og Channe Nussbaum · Guitar: Henrik Liebgott og Andreas Ugorskij · Kontrabas: Steffan Søgaard Sørensen · Trommer: Gert Smedegaard · Klaver og ventilbasun: Peter Rosendal · Trækbasun: Jakob Munck · Trompet: Ole Reimer · Klarinet: Bjarke Kolerus.



7 · Schwamm darüber
Musik: Channe Nussbaum
Tekst: Laura Illeborg

Hvis din dag igen
er grå i grå og tarvelig
og hvis dem du bedst kan lide
hverken ringer eller skriver
eller noget

Schwamm darüber ...

Hvis din dag forsvandt
imens du går og intet når
af det som du så inderligt og gerne ville have gjort
men aldrig helt
får udrettet stort

Schwamm darüber ...

Hvis du synes at du
er gået forkert
og at det er så svært
og der cirkles rundt i ring
og alting bliver til ingenting

Schwamm darüber ...


Grundbånd indspillet i Focus Recording, resten hos Flemming Rasmussen på Vibevej og i Winding Road Studio.
Sang: Laura Illeborg · Sang, akustisk guitar: Channe Nussbaum · Guitar: Henrik
Liebgott
· Kontrabas og violin: Steffan Søgaard Sørensen · Trommer: Gert
Smedegaard
· Klaver og ventilbasun: Peter Rosendal · Trækbasun: Jakob Munck
Trompet: Ole Reimer · Klarinet: Bjarke Kolerus.




8 · Greve nord
om at sidde fast i en motorvejskø
Musik: Channe Nussbaum
Tekst: Laura Illeborg

Sidder fast i Greve Nord
og relativt på denne jord
hvor vi findes hvor vi bor
Sidder fast i Greve Nord

Går igennem ild og vand
til sidste mus og sidste mand
hvor det går over min forstand
Ild og vand ild og vand

Kører igen i lyst og nød
himmelfalden, hjernedød
i aftensolen nok så rød
Kører igen i lyst og nød

Indspillet hos Poul Møller. Dubbet hos Flemming Rasmussen i Winding Road Studio.
Sang: Laura Illeborg og Channe Nussbaum · Guitar: Morten Alfred Høirup og Henrik Liebgott · Harmonika: Sonnich Lydom · Violin: Ruthie Dornfeld · Bas og jødeharpe: Tapani Vargas.



9 · Mistet Muggers mor er død
Musik: Channe Nussbaum
Tekst: Laura Illeborg

Jeg synger i sorg
fra bunden af det hul
hvor du lod mig stå
da du skulle herfra
og forsvandt
Jeg er dit kød og blod
mig som du efterlod

Indspillet og sunget i Focus Recording Studio. Dubbet hos Flemming Rasmussen i Winding Road Studio.
Sang og akustisk guitar: Channe Nussbaum · Sang: Laura Illeborg · Klaver: Peter Rosendal · Basklarinet: Bjarke Kolerus · Violin og strygebas: Steffan Søgaard Sørensens · Keyboard: Gæst Vincent.



10 · Flig af en flage
Musik: Channe Nussbaum
Tekst: Laura Illeborg

Jeg er helt rolig nu
Har skrællet det meste af
Der er ikke mere tilbage
Udover en flig af en flage
Som nok bliver hængende
Resten af disse mine dage

Det tager den tid det gør
Og det går næsten over
Som det har gjort det før
Bortset fra en flig af en flage
Som nok bliver hængende
Resten af disse mine dage

Som et sagte og forsagt stik i hjertet
Flig af en flage
Resten af mine dage

Grundbånd indspillet i Focus Recording Studio, resten hos Flemming Rasmussen i Winding Road Studio.
Sang: Laura Illeborg og Channe Nussbaum · Guitar: Henrik Liebgott, Andreas Ugorskij · Kontrabas: Steffan Søgaard Sørensen · Trommer: Gert Smedegaard · Klaver og ventilbasun: Peter Rosendal · Trækbasun: Jakob Munck · Trompet: Ole Reimer · Klarinet: Bjarke Kolerus.



11 · kuløren er blå
Musik: Channe Nussbaum
Tekst: Laura Illeborg

Søen er frosset
Nørre Søgade ligger øde hen
Kun en ensom jogger
løber rundt og rundt om den

Isen og himlen
og søen er grå
huse og træer ligeså

Så grå, så grå, så tågegrå
Eneste kulør jeg kan få øje på
må jeg se helt ind i mig selv for at få
og kuløren er blå

Grundbånd indspillet i Focus Recording Studio, resten hos Flemming Rasmussen på Vibevej og i Winding Road Studio.
Sang: Laura Illeborg og Channe Nussbaum · Bouzzuki og guitar: Henrik Liebgott
Kontrabas: Steffan Søgaard Sørensen · Trommer: Gert Smedegaard · Klaver og ventilbasun: Peter Rosendal · Trækbasun: Jakob Munck · Trompet: Ole Reimer · Klarinet: Bjarke Kolerus · Blæserarrangement: Peter Rosendal.



12 · metro baby
Musik: Channe Nussbaum
Tekst: Laura Illeborg

Mit lille barn og jeg går under mulde
Det var egentlig ikke det
vi lige stod og skulle
men barn i vogn og jeg
tager elevator under jord
og kommer meget meget hurtigt ind
til Magasin du Nord

Når vi så er færdige med Magasin
så burde vi vende om
og køre hjem igen
I stedet kører vi ned og hen og op på ny
til Kastrup for at se på fly
i vilden sky

Blandt myremetromennesker myldrer vi
er med på vognen lige lukt midt i
Så ensom midt i vrimlen som man nu kan blive
med sig selv og så en barnevogn
men gudskelov en barnevogn med baby i

Indspillet i Kragevig Studio ved Frederik Elslo, slideguitardub hos Poul Møller.
Sang og klaver: Laura Illeborg · Sang og akustisk guitar: Channe Nussbaum
Kontrabas: Steffan Søgaard Sørensen · Slide guitar: Lars Hybel.




13 · var det måden din venstre hånd strejfede min skulder

Musik: Channe Nussbaum
Tekst: Laura Illeborg

Var det måden din venstre hånd strejfede min skulder
da du ligesom tilfældigt passerede mig forbi
Så jeg så ned og turde ikke se op
vidste hverken hvad i himlens navn jeg skulle finde
på at gøre eller sige

Var det din sjæl, din karma, din aura

Var det den fløjlsbløde englesang der fyldte rummet
efter vores læbers første flygtige forsøg på kys
Var det din sjæl, din karma, din aura

Aner det ej
ved kun at jeg

er helt elektrisk og opslugt og alvorligt ramt
Jeg har set tilbage og jeg har aldrig kendt
til noget der bare minder om det
til noget der bare minder om det

Trommer indspillet i Focus Recording Studio, Bundhorn hos flemming rasmussen på Vibevej.
Produceret og arrangeret af gæst vincent. Mixet af gæst vincent og jan vinther.
Sang: Laura Illeborg og Channe Nussbaum · Trommer: Gert Smedegaard · Horn: Jakob munck og
peter rosendal
· Keyboard: Gæst Vincent.