Laura Illeborg tekster

Forside |Biografi |Diskografi | Presse | Mail | Tekster

Laura Illeborg: Det går tit godt



Indhold:
1 · Da du gik lige forbi

2 · Der er stjerner over Fredensbro

3 · Det fryser fjorten grader i mit hjerte
4 · Det går tit godt
5 · Sidder på Femmeren med Mugger og drikker Blå Gajol
6 · Folder en T-shirt
7 · Skæbner værre end min
8 · Månen er i aftagende 
9 · Nuet er gået
10 ·Stjernebesat
11 ·Tøsne
 
 

Tekster fra albummet
Det går tit godt

 

1. Da du gik lige forbi
2. Der er stjerner over Fredensbro 
3. Det fryser fjorten grader i mit hjerte
4. Det går tit godt
5. Sidder på Femmeren med Mugger og drikker Blå Gajol
6. Folder en T-shirt
7. Skæbner værre end min
8. Månen er i aftagende 
9. Nuet er gået
10. Stjernebesat
11. Tøsne

1. Da du gik lige forbi

Vinden tog i dugene på den café hvorpå jeg sad
og så solen se sit snit til at gå ned
kulden kom krybende og lagde sig
om mine strømpeløse tæer
kastanien kastede lys ud over alle og enhver

da du gik lige forbi
da du gik lige forbi

Jeg så dig forfra og fra siden
din nakke så jeg tydeligt og rank
mit blod frøs mit hjerte sank
kæmpe klokker ringede indeni 

da du gik lige forbi
da du gik lige forbi

Vinden tog i dugene på den café hvorpå jeg sad
og omme bag kastanierne et sted
var solen sunket dybt og gået hurtigt ned
og jeg ville sådan ønske jeg ku gå med  

da du gik lige forbi
da du gik lige forbi

Men alt hvad jeg ku
var at holde fast i den dug
fordi at klokkerne ringede endnu
klokkerne ringede endnu

da du gik lige forbi
da du gik lige forbi

 

2. Fredens Bro

Der er stjerner over Fredens Bro tonight
og ønsket om at get it together og get it right
mens de lysende stjerner shiner bright
over Fredens Bro tonight

Over Riget hænger nymånen bleg og tynd
vi går igennem natten hånd i hånd
i håbet om at kunne klinke sammen
går vi stille rundt om Sortedammen

Uhh vær min lysende landingsbane
i den buldrende mørke nat
så vil jeg vugge dit ve og dit vel
til vi vugger helt af os selv

Søen ligger sølvblå som et spejl
en måge flyver lige ind i månens sejl
og tager turen til himlen gennem månens bright
op til stjernerne over Fredens Bro tonight

Vi hører lyden af vores egne skridt i grus
vi hører vinden i kastanjernes sus
vi kan næsten høre vores hjerter slår
over Fredens bro imens vi går

Uhh vær min lysende landingsbane
i den buldrende mørke nat
så vil jeg vugge dit ve og dit vel
til vi vugger helt af os selv

 

 

3. Det fryser fjorten grader i mit hjerte

Det fryser fjorten grader i mit hjerte
det ville føles varmere hvis at
jeg tog mit frysende frosne hjerte
med ud i den kolde forårsnat

Jeg er forfrossen fordi du så kold 
som en istap hænger ned fra et tag
uden at dryppe den mindste krystalklare dråbe
selv ikke på en højlys forårsdag

Men du er kold som permafrost på Antarktis
hvis det altså er dér at permafrost er
Ihvertfald er det ikke et sted
man sådan har lyst til at være

Mød mig med hjertevarme
tø mit stivfrosne hjerte op
smelt de isnende hjertetappe
varm min dybfrosne sjæl og krop

Man siger at diamonds are a girls best friend
men det er slet slet ikke dér jeg vil hen
jeg ved min stivfrosne sjæl ville tø, den arme
hvis du bare ville mit hjerte varme

Men du er kold som permafrost på Antarktis
hvis det altså er dér at permafrost er
Ihvertfald er dét ikke et sted
man sådan har lyst til at være

Mød mig med hjertevarme
tø mit stivfrosne hjerte op
smelt de isnende hjertetappe
varm min dybfrosne sjæl og krop

 

 

4. Det går tit godt

Jeg kan ikke altid tyde dine koder
og jeg var ked af du gik da du gjorde 
jeg er klar over alt er perioder
og det går op og det går ned på denne jord

Da du var gået vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre 
af mig selv og af resten af min dag
jeg hviskede så ingen kunne høre 
hey han plejer jo at komme tilbage

Det går tit godt
vi bevæger os som molekyler 
mellem kæmpestort og bittesmåt
det går tit godt
man sku faktisk tro det var løgn
det går tit godt
det går tit godt

Det kan synes uoverskueligt umuligt
at skulle bevæge sig fra a til b
som famlede man sig frem i blinde
som om man ikke havde øjne til at se

Som om man ikke havde ører til at høre 
som om man ikke havde ben til at gå på
og absolut ingen kræfter overhovedet
til at rejse sig fra der hvor man lå

Det går tit godt
vi bevæger os som molekyler
mellem kæmpestort og bittesmåt
det går tit godt
man sku faktisk tro det var løgn
det går tit godt
det går tit godt

 

 

5. Sidder på Femmeren med Mugger og drikker blå gajol

Sidder med Mugger på Femmeren
og drikker blå Gajol
vender alverdens gang
i aftenens sidste sol
Vi kan ikke se månen herfra
men vi ved at den er der et sted
nok lige rundt hörnet og om lidt 
vil den kigge herned

Egentlig så kommer vi ikke
her på Femmeren så tit
mest når vi har noget at fejre
eller når vi har grædt og lidt
Det hjælper at sidde med hinanden
ved et bord på hver sin stol
os to, månen i natten og en blå Gajol

Sidder med Månen og Mugger
og tager en sidste een
sammen nyder vi natten
og en til det andet ben
Vi tre vi ved at livet 
er ikke nogen leg
men Månen og Mugger og mig
har vores hope up high

 

6. Folder en t-shirt og flytter en sko

Det optager mig meget at tiden går
og om jeg vil brændes eller begraves
kan det læses i stjernerne de veje vi går
har vi været her før og hvis så hvornår

Jeg folder en t-shirt og flytter en sko
mon Gud er i himlen
eller i min tro
jeg folder en t-shirt og flytter en sko

Er der mønstre af mening og sammenhæng
sirligt spundet af ingenting
kan det læses i stjernerne de veje vi går
hvad er et sekund og hvorfor et år

Jeg folder en t-shirt og flytter en sko
mon Gud er i himlen
eller i min tro
jeg folder en t-shirt og flytter en sko

Om man deroppe mødes med alle man mødte 
eller som musen Malle ender som mælkebøtte
Kan det læses i stjernerne
de veje vi gik, er vi her nu
eller er vi her ikke

Jeg folder en t-shirt og flytter en sko
mon Gud er i himlen
eller i min tro
jeg folder en t-shirt og flytter en sko

 

 

7. Skæbner værre end min

Solen kysser træernes toppe
syrenen er lige ved at springe ud        
på bordet med dug står et halvt fyldt glas vin
der findes skæbner værre end min

du kan sige det ikke blev til så meget
ingen Nobelpriser her
men konkluderer dog under den store jasmin
der findes skæbner værre end min

Uhh jeg kan jamre jeg kan klage
jeg kan ikke se skoven for bare træer                      
men nu her til aften i haven med jer
kan jeg slet slet ikke lade være

de store hænger ud inde i byen
den lille skulle forlængst have været i seng
elskede elskede øjesten 
der findes skæbner værre end min

 

8. Månen er i aftagende ligesom jeg

Månen er i aftagende ligesom jeg
der er dog en afgørende forskel på månen og mig
om en to ugers tid er den ung igen
men med mig men med mig men med mig
er der kun een vej

Nærmer mig mit vemods aften
tynget noget af tyngdekraften
tynget af det drømte
det hedengangne og forsømte

Sidder i bilen og venter på færgen
skal over nu i nat
ikke færgen ved Hades
men den ved Kattegat

Nærmer mig mit vemods aften
tynget noget af tyngdekraften
og tynget af det drømte
det hedengangne og forsømte

Sidder i bilen, ser lysene komme sejlende
ud af den dybe nat
ikke lyset for enden af tunnelen
men det fra Kattegat

 

9. Nuet er gået

Jeg er helt tom jeg er helt numb
ville ellers have ordnet alt
nuet er tabt og overgabt
kort fortalt

Jeg har bokset med nuet
hele den lange dag
så hvad nuet nu stiller op
må blive dets egen sag

Jeg ville ellers have løst universets gåde
men jeg greb ud i det blå og så nuet gå
på en øjeblikkelig måde

Så nu hvor nuet er gået
kan jeg hverken se ud eller ind
så jeg sidder forsmået
forladt af nu simpelthen

 

 

10. Stjernebesat

Jeg sad på en solvarm sten
og så stjernerne tændtes en for en
på den lysende sommernat
så både himlen og jeg
endte oplyst og stjernebesat

Jeg forsøgte at tælle dem
og nåede også frem
til ca ettusindeogfem
indtil daggryet lagde sine gyldne striber frem
og sendte mig og stjernerne hjem i seng

Uhh stjernebesat
blev himlen og jeg i nat
Uhhh stjernebesat
blev himlen og jeg i nat

 

11. Tøsne

Du ser op fra din tlf 
og siger der er sne i de skyer
jeg ser ned og tænker sne 
fint med mig
i fygende byger

En storm ville passe perfekt
en storm med sne even better
en rasende hurricane
en som vil hærge
i utallige dage og nætter

stille stille tøsne
stille stille tøsne
stille stille tøsne

Det er ikke engang koldt
det er kønt
det er ikke engang frost
det er ømt 

havde hellere set torden og lynild 
hørt bulder og brag
hvæsende vinde slide forrevne bjerges toppe
og natsort hav

stille stille tøsne
stille stille tøsne
stille stille tøsne